Permanent makeup

Få permanent makeup der holder og slip for daglig brug af hverdagsmakeup

Få dragende øjne hver dag

Permanent makeup

Er tiden knap om morgenen, kan permanent makeup helt klart være en fordel for dig.

Permanent makeup dækker over en form for en kosmetisk tatovering i det ydre hudlag og med forskellige metoder kan du få lavet permanente bryn, læber, permanent eyeliner eller udbedring af ar eller brystvorter (areola), hvis du eksempelvis har været igennem et sygdomsforløb.

For mere markerede øjne, se også: Eyelash extensions eller Lash lift

Hvad er permanent makeup?

Permanent makeup dækker over forskellige behandlinger, som korrigerer let og forskønner dine egne træk. Behandlingen kaldes også for mikropigmentering eller semipermanent makeup.

Eftersom permanent makeup er en form for en overfladisk tatovering, og dermed ikke foregår i de dybere hudlag, forsvinder pigmentfarven efter 2-5 år og behandlingen skal gentages.

Ligesom en almindelig tatovering har behandling med permanent makeup brug for tid til at hele. Efter 10-14 dage vil det tatoverede område typisk være helet, men pigmentfarve kan frigives op til en måned efter endt behandling.

Efter tredje behandling ses det endelige resultat. Mellem første og anden behandling går der 4-6 uger.

Inden behandlingen vil der foretages en forundersøgelse, hvor du sammen med din behandler finder ud af, hvilken behandling der er den rette for dig og hvilken form og volumen din permanente makeup skal have.

Start med konsultation, så du ved hvad du kan forvente og så du føler dig helt tryg.

Har du ikke fra naturens side naturligt fyldige vipper, er der råd at hente.

Behandlingen foregår typisk med plantefarver tilsat mineralstoffer, som er opløst i alkohol og destilleret i vand. Der benyttes en ultratynd nål til at deponere farverne ind i hudens yderste lag. Din specialist kan rådgive dig i de forskellige farver, så der vælges de rette til din unikke hudtone.

Hvad kan laves med permanent makeup?

De mest almindelige behandlinger:

Andre behandlinger:

  • Korrektioner af ar (omskriv hvis muligt)
  • Genopbygning af brystvorte (areola) efter eks. Brystoperationer
  • Skønhedspletter for et unikt og afdæmpet præg

Permanente bryn

Powder brows

Powder brows er bryn, som er lavet som en farvet skygge på dine egne øjenbryn for at fremhæve dem en smule. Derfor er metoden særligt velegnet til at understøtte og fremhæve din naturlige øjenbrynsfacon. Der vil altid tages udgangspunkt i dine naturlige øjenbryn og hudtone, for at ramme den farve, som passer bedst til dig.

Du skal regne med at farven vil være mørkere umiddelbart efter endt behandling, men i løbet af et par uger vil farven aftage og du vil se det endelige resultat.

Optegnede øjne og øjenbryn
Pige med permanent makeup
3D Hairstrokes/microblading

Microblading er forholdsvis ny teknik, hvor der bruges en pen til at lave naturlige og helt tynde hårstrå. Metoden sikrer, at hårene ligner dine naturlige hår og udtrykket bliver derfor naturligt og enten efter dine egne bryns facon eller korrigeret, hvis du ønsker mere fylde eller en defineret form på dine bryn.

Du skal regne med at farven på brynene aftager 30-60% efter ca. to uger. Du vil derfor først kunne se det endelige resultat efter et par uger.

Hybrid

Hybridbryn er en populær behandling, som kombinerer powder brows-teknikken med microblading. Metoden anvendes ofte ved hårmangel eller ved meget tynde bryn, som har behov for mere fylde.

Eftersom skyggen fra powder brows-teknikken lægges hen over hårene, ses en lidt længere holdbarhed ved hybridbryn frem for microblading.

Permanent eyeliner

Ønsker du smukt indrammede øjne? Så er den permanente eyeliner måske noget for dig. Ligesom ved andre behandlingsformer er der forskellige muligheder, da ingen af os er ens.

Din vippekant markeres og giver et udtryk af tættere og mere fyldige vipper. Farven på din permanente eyeliner tilpasses din hudtone og din øjenfarve, for at skabe et harmonisk udtryk.

Permanente læber

Ønsker du mere symmetri, ekstra fylde eller en lidt ændret facon på dine læber, er det også en mulighed at få rettet op på ved hjælp af permanent makeup. Her vil behandlingen give dig en naturlig læbekontur og sørge for at du får et naturligt udtryk i iansigtet.

Har du rygerynker på læberne er der mulighed for at rette op på læberne, så du får dit naturlige udtryk tilbage i dit ansigt.

Hvor længe holder permanent makeup?

Selvom det hedder ’permanent’ holder det desværre ikke for evigt – men det holder meget længere tid end din sædvanlige hverdagsmakeup. Du kan regne med at din permanente makeup holder i 2-5 år, afhængig af hvor behandlingen er foretaget. Det anbefales at få genopfrisket efter ca. et år for at holde udtrykket ved lige.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Inden nogle behandlinger anbefales det at købe og påføre en bedøvende creme fra apoteket (eks. Tapin, Emla – men forhør dig ved din specifikke behandler), som påføres 1-1,5 time før din behandling. Derfor er det altid en god idé at tage kontakt til klinikken i god tid, så du har styr på hvad din specialist anbefaler dig.

Behandlingen tager normalt mellem tre kvarter og en time.
Der er en risiko for at få herpes/forkølelsessår efter behandling af læber. Det kan være en god idé at forebygge med en kur allerede 3-5 dage inden behandlingen, hvis du på forhånd ved at du har virussen.

Bliver det behandlede område udsat for sollys inden for 14 dage efter behandlingen, skal du huske at smøre området ind i en høj solfaktor og så vidt muligt undgå solferie.

Bivirkninger og komplikationer?

Det er normalt at opleve hævelse, rødme og en let ømhed efter behandling. Efter et døgn vil hævelsen som regel aftage.

Efter et par dage vil du opleve let afskalning af de behandlede områder. Det skyldes, at helingsprocessen er i gang.

Ved behandling af bryn vil du kun sjældent opleve andre symptomer end afskalning ved helingsprocessen.

Der er en risiko for at få herpes/forkølelsessår efter behandling af læber. Det kan være en god idé at forebygge med en kur allerede 3-5 dage inden behandlingen, hvis du på forhånd ved at du har virussen.

Derudover er der ved alle behandlingerne med permanent makeup risiko for infektion. Sker det, vil det sjældent have betydning for slutresultatet.

Indhent et tilbud